Print venlig version

Filmklubber

Pensionisternes Samvirke vil gerne understøtte kulturoplevelser og social aktivitet blandt medlemmerne. En af måderne er filmklubber tilknyttet Pensionisternes Samvirke. Hver klub drives af en selvstændig bestyrelse. Her mødes medlemmerne op til 24 gange om året i en lokal biograf, ser en god film og drikker en kop kaffe sammen før eller efter. Alle film vises i dagtimerne.  

Filmudvalg: Under Pensionisternes Samvirke er nedsat et filmudvalg. Filmudvalget består af en filmkonsulent ansat i Pensionisternes Samvirke og repræsentanter for klubberne. Udvalget mødes en gang om året i januar/februar måned og udvælger ca. 70-80  nye film, der har været vist i danske biografer indenfor det sidste halve til hele år. Der lægges vægt på at sammensætte et bredt repertoire af både danske og udenlandske kvalitetsfilm. Listen over film sendes sammen med en kort beskrivelse af hver film til klubberne.

Klubbernes filmvalg: På baggrund af den tilsendte liste vælger hver filmklub selv, hvilke film den vil vise for medlemmerne. Nogle klubber holder afstemning blandt alle medlemmer, i andre klubber har bestyrelsen en mere aktiv rolle i udvælgelsen. Når den enkelte klub har valgt, hvilke film den vil vise for medlemmerne, sender den en liste til filmkonsulenten i Pensionisternes Samvirke.  Filmkonsulenten hjælper klubberne med at fremskaffe de enkelte film på de ønskede datoer.

NY KLUB? Hvis der er interesse for at oprette en filmklub i jeres lokalområde og er der brug for råd og vejledning, er I velkomne til at kontakte filmkonsulenten i  Pensionisternes Samvirke, mail: susanne_frimurer@net.dialog.dk

Kontakt til filmklubberne 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Fandt du ikke det, du søgte -  så prøv her
Klik for at søge