Print venlig version
Enkeltmedlemmer

Bliv medlem af Pensionisternes Samvirke

Pensionistårene skal være gode år, hvor vi kan dyrke vores interesser og modtage nye indtryk. Og får vi behov for hjælp, skal vi være sikre på at få den.
I Pensionisternes Samvirke arbejder vi for at forbedre ældres vilkår, bl.a. når det gælder økonomi, bolig, sundhed, forbrug og offentlig service.
Med venlig hilsen 
  
Jørgen Fischer, landsformand 

Bliv medlem
Med de tilbud og rabatter, du får, kan det betale sig at være medlem af Pensionisternes Samvirke. Samtidig støtter du vores arbejde. Medlemskontingentet er fra 2010 100 kr. om året for enlige. For par er kontingentet 130 kr.

Seniorernes blad

Som medlem af Pensionisternes Samvirke får du en række fordele. Du får medlemsbladet "Seniorernes blad" sendt 6 gange om året. Bladet informerer om vores tilbud og om de nyheder, der er på ældreområdet, f.eks. ny lovgivning.  

Rejser
Oplevelser giver livet kvalitet. Vi formidler ture og rejser - fra korte endagsture til lange rejser, f.eks. til Grønland og Kina. Rejserne har en specielt lav medlemspris. Læs om vores rejser i "Seniorernes blad" eller "Rejsehjørnet".

Fester
En fest giver et godt humørtilskud til hverdagen. Samvirket holder mange fester med kendte kunstnere. Her er der også en specielt lav medlemspris. Nogle fester er endda kun forbeholdt medlemmer. Læs mere om vores fester.

Rådgivning
Har du brug for rådgivning, i forbindelse med din pension eller andet, er du velkommen til at kontakte os - f.eks. gennem    Åben Anonym Rådgivning. Du kan også bestille vores lille håndbog "Pensionist eller efterlønsmodtager". Den er gratis for medlemmer. 

Rabatter
Pensionisternes Samvirke arbejder sammen med fem andre ældreorganisationer i Ældremobiliseringen. Som medlem får du automatisk Ældremobiliseringens kort, der giver dig rabatter på mange ting, f.eks. briller.

Ældre Hjælper Ældre
Ældre Hjælper Ældre er et landsdækkende netværk af frivillige ældre, der hjælper andre ældre. Det er sat i gang i samarbejde med de andre organisationer i Ældremobiliseringen.
Har du brug for hjælp - eller har du lyst og kræfter til at være frivillig - kan vi formidle kontakten. Hjælpen er gratis.

Indflydelse
Som medlem af Pensionisternes Samvirke er du med til at støtte vores arbejde for at forbedre ældres vilkår. - Du kan selv få indflydelse på vores arbejde ved at deltage i Samvirkets medlemsmøder, hvor der vælges delegerede til Samvirkets kongres.

Indmeldelse
Send os din indmeldelse med oplysning om navn, adresse, tlf. og fødselsdato. Få dage efter vi har modtaget din indmeldelse, får du et velkomstbrev med medlemskort og informationsmaterialer om vores aktuelle tilbud.  

Pensionisternes Samvirke er et landsdækkende fællesskab af ældre og af klubber, foreninger, centre, ældreråd og andre, der er interesserede i ældres vilkår. Pensionisternes Samvirke er en demokratisk organisation, hvor ledelsen vælges af medlemmerne. Hverken formand eller hovedbestyrelse modtager løn. Vi er landsdækkende og har siden stiftelsen i 1965 oprettet højskoler, aktivitetscentre og foreninger. Samvirket har ca. 70.000 medlemmer i hele landet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Fandt du ikke det, du søgte -  så prøv her
Klik for at søge